Sangen stammer fra Trækfuglene
Digtet er Præludium til digtsamlingen Trækfuglene . Naturkoncert af Steen Steensen Blicher . Det blev første gang trykt i Randers Avis i forbindelse med subskriptionsindbydelse til digtsamlingen, som udkom i august 1838.
Blichers sygdom
Blicher havde i 1837 været alvorligt syg og regnede selv med, at han ikke ville overleve sygdommen, jf. linjerne 7.3 og 8.4. Hans digt Min Svanesang, skrevet under sygdommen, er ligesom præludiet stærkt præget af den vemodige ”thi også jeg er kun her på træk”-stemning. Han døde dog først i 1848.
Digtsamlingens skjulte menneskelige portrætter
Ud over præludiet rummer digtsamlingen også en ouverture , Det er hvidt herude , samt tredive digte, hvori den jagtglade og -kyndige digter skildrer lige så mange danske trækfugle (lærken, stæren, nattergalen osv.), mange af dem som mere eller mindre skjulte menneskelige portrætter, bl.a. læses digtet om Rylen som et portræt af Blichers hustru, Ernestine .
St. St. Blicher
Blicher tegner et billede af sig selv som trækfuglen
I Sig nærmer tiden tegner Blicher et billede af sig selv som trækfuglen, der snart skal på farten igen, og man fornemmer, at trækket leder mod døden. Livet er en mellemstation. Her skulle han måske have sunget og levet mere, men han har siddet fast i sit bur og kan blot længes videre.
Blichers modsætning mellem frihed og bundethed
Blicher opbygger den modsætning, som hyppigt forekommer hos ham mellem frihed og bundethed (vers 4 ”frihed” – ”snævre bur”). Det fører over i en dækkende beskrivelse af hans egen ulykkelige livssituation som en ”gældbunden fange”, ja en livsfange spærret inde af ”gitterværket”.
Døden vil komme som en udfrielse
I Blichers eget liv kæmpede han løbende med manglende anerkendelse, pengeproblemer, et svagt helbred og med tiden afhængighed af alkohol.
Derfor kan han ”kvidre et ømt farvel”, da døden vil komme som en udfrielse.