Sorgen er kærlighedens nye udtryksform
Hun opdagede i sin sorgproces betydningen af de små dagligdags handlinger, det at gøre enkle ting hver dag, lære at leve hver dag, nyde en blomst, lave mad, tage imod fremstrakte hænder. Det afspejles i digtet. Har døden taget noget fra dig, så giv tilbage af det, du fik fra den afdøde - den kærlighed, der også findes i sorgen. Sorg er den måde, kærlighed nu kan udtrykkes på over for den døde, og de døde er hos os, der elskede dem, så længe vi lever.
Kærligheden skal gives videre
At give videre af kærligheden, man modtog, er en måde at bevare den på, at give den tilbage på, også til de levende – og måske til drengen, der kigger tilbage fra dødsriget inde fra dødens mørke hætte eller en ukendt, der måske lige skal se en an, som en dreng med hætten trukket godt op om ørene.
Bogen rækker ud til andre mennesker
Naja Marie Aidt havde i tiden efter Carls død læst al den litteratur om sorg, hun kunne få fat på.
Det er det, litteraturen kan. Hvis man har kærestesorg, så kan man læse om kærestesorg, og så er der ikke andet, der giver mening.
Bogen om Carl var ikke et terapeutisk projekt for Naja Marie Aidt selv, men tænkt som en bog, der rækker ud til andre mennesker. Som det kommer til udtryk i titlen, ville hun give noget tilbage, selvom døden har taget noget fra hende.